De fleste iværksættere kender til den frustration, der er forbundet med at løse opgaver, der ikke direkte generer værdi for virksomheden, men som alligevel skal klares.
Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til.
Mange unge og nye iværksættere begår den fejl, at de i starten tror, at de kan klare det hele selv, og derfor skærer de udgifterne væk på diverse områder og opgaver ved selv at klare det. Fejlen er, at det ofte ender med at tage alt for lang tid og alt for mange ressourcer, og dermed ender det med at koste mere, end det ellers ville have gjort, hvis det var blevet outsourcet til en ekstern. Dette er dog ikke kun en fejl, der bliver begået i nystartede virksomheder og af nye, uerfarne iværksættere – rigtig mange virksomheder spilder hvert år millioner af kroner på at varetage opgaver internt i virksomheden, som kunne være klaret bedre, hurtigere og billigere ved at blive outsourcet. I dette indlæg kan du finde nogle af de fordele, der kan være forbundet med at outsource områder og arbejdsopgaver – og desuden hvilke områder, der ofte er værd at outsource.
Markedsføring
Som så meget andet er markedsføring i høj grad rykket online, og de fleste kunder er at hente på nettet. Det er dog en kompleks størrelse at reklamere og annoncere online, og det kræver mange ressourcer og meget tid at sætte sig ind i. Ikke mindst fordi søgemaskinerne og de sociale medier ændrer procedure og opsætning hele tiden, hvilket kræver tilvænning og hurtig omstilling, hvis du vil være forrest i kampen om kunderne. Din hjemmeside skal gerne spille sammen med dine profiler på sociale medier, og det samme gælder din tilstedeværelse i form af annoncering. Det kræver som regel meget mere end bare en enkelt person at varetage, og i rigtig mange tilfælde kan det godt betale sig at kontakte et bureau eller en konsulent. På den måde er du sikret, at det bliver gjort professionelt og effektivt.
Erhvervsklatring og rengøring
En anden mere lavpraktisk ting, som også kan betale sig at outsource, er rengøring. Til trods for at en online tilstedeværelse spiller en vigtig rolle, er den svær at have uden også at have en fysisk tilstedeværelse i form af kontorlokaler og lignende – og de kræver rengøring en gang imellem. Det er én af de ting, som bare skal ordnes, og det kan i næsten alle tilfælde betale sig at hyre udefra. Både standardrengøring i form af støvsugning og mere teknisk, avanceret rengøring i form af vinduespudsning. Er din virksomhed bosat i en høj bygning, der kræver vedligeholdelse og rengøring i højden, kan du med fordel tage kontakt til et firma der tilbyder erhvervsklatring, der klarer denne form for opgaver – læse mere om erhvervsklatring her.
Rekruttering
Noget, som kan komme bag på de fleste, er, at det i rigtig mange tilfælde godt kan betale sig at hente ekstern hjælp i forbindelse med rekruttering. Det er en opgave, som virksomheden langt hen ad vejen selv skal være med inde over, men som også er tidskrævende, hvis ikke dele af den bliver outsourcet. Mængden og kvaliteten af høj arbejdskraft i dag gør, at et enkelt jobopslag i dag kan medføre hundredevis af ansøgninger, og ønsker virksomheden den mest kvalificerede person på jobbet, handler det om at holde hovedet koldt i det store udvalg – her kan et rekrutteringsbureau eller en headhunter være behjælpelig i den indledende fase til at screene ansøgerne og sende de førende kandidater videre til virksomheden, som så selv kan stå for den endelige udvælgelse.
Skriv et svar