Overvejer du at starte din egen virksomhed, er der en frygtelig masse ting, du skal have styr på. Her i indlægget kommer jeg ind på de formelle som praktiske ting, der skal til, før du kan kalde dig selv for iværksætter og virksomhedsejer. Lad os kaste os ud i det og se, hvilke ting du skal have fod på.
Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til.
Hobby eller levebrød?
For det første skal du gøre op med dig selv, om din virksomhed skal være en hobbyvirksomhed eller noget, du rent faktisk skal leve af. Du kan såmænd godt have en hybrid af de to, da den sagtens kan begynde som en hobbyvirksomhed og senere udvikle sig til en profitabel virksomhed.
Forretningsplan
Vi antager nu, at din virksomhed er tiltænkt at være dit levebrød. Derfor skal du udarbejde en grundig og tilbundsgående forretningsplan, hvor du redegør for alle parametre i din virksomhed. Det en slags slagplan for, hvordan du har tænkt dig at gribe dit nye iværksættereventyr an, så du ved, hvor du skal hen.
Hvad vil du sælge?
I din forretningsplan er der en lang række essentielle forhold for forretningsdrift, der skal medregnes – ét af de forhold er, hvad du agter at sælge. Har du et konkret produkt eller ydelser, du skal leve af at sælge til dine kunder?
Har du styr på finanserne?
Ja, vi kommer desværre ikke udenom startkapital. Har du økonomi til at begå dig i det felt, du ønsker at komme ind på? Har du penge nok til at kunne udvikle din forretning og betale løn, så du kan leve? Har du ikke det, skal du ud at låne pengene eller søge investorer.
Hvilket slags firma skal det være?
Du skal også gøre op med dig selv, hvilken selskabsform du ønsker at åbne. Skal det være en enkeltmandsvirksomhed, et ApS, et A/S eller et I/S. Du kan sagtens starte med en enkeltmandsvirksomhed eller et I/S og senere omdanne til et ApS. Men har du en klar formodning om, hvad du vil på sigt, bør du stifte det selskab, der passer bedst til dine ambitioner.
Har du et godt navn?
Rigtig mange firmaer starter med at finde et godt navn. Du kan teste det i en domænesøger hos domæneudbyderne, hvor du kan se, om dit domænenavn er ledigt. Er det ikke det, bør du måske finde et andet. Det er rart at kunne have en hjemmeside, der hedder det samme som dit virksomhedsnavn – alt andet skaber bare forvirring. Langt de fleste virksomheder i dag har en hjemmeside, da det er fremtiden. Det bør du helt sikkert overveje, hvis ikke det var en del af din plan at figurere online.
Husk regnskabet
I enhver virksomhed er der udgifter og forhåbentlig indtægter. Derfor skal der et godt regnskabssystem til, så du kan holde styr på dit regnskab. Ikke blot for Skats skyld, men også for din egen og for din virksomhed, så du kan se, om du faktisk tjener nogle penge. Der findes flere gratis regnskabsprogrammer, så du ikke behøver at investere en formue i dyre løsninger.
Hvad med de der forsikringer?
Ja, dem skal du også have kalkuleret ind i din forretningsplan. Forhør dig gerne i dit netværk, hvad folk bruger af forsikringsselskaber samt hvilke forsikringer de har. Har du bil eller ansatte i din virksomhed, er der to lovpligtige forsikringer, du skal have. Men kun hvis du har én af de to eller begge.
Registrer dig
Når du har styr på alle ovenstående ting, er du mere eller mindre klar til at registrere din virksomhed. Gå ind på virk.dk og opret dig… tillykke, nu er du indehaver af din helt egen virksomhed!
Skriv et svar