Enhver iværksætter har mange bolde i luften, og som iværksætter har du formentligt hovedet fyldt med kreative og strategiske idéer, du higer efter at få ført ud i livet.
Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til.
Selvom der er mange succeshistorier forbundet med at være iværksætter, må du også erkende, at der kan opstå uventede situationer og problemstillinger. Langt de fleste af dine kunder vil betale dig til tiden. Dog kan du desværre også komme ud for, at nogle ikke overholder betalingsfristen. Er du iværksætter og har en nyopstartet virksomhed, er din økonomi sårbar. Derfor er det essentielt, at du får inddrevet alle de penge, som du har krav på. Virker det uoverskueligt at varetage inkassosager selv, er det oplagt at få professionel hjælp. I dette indlæg kan du læse om, hvordan du kan få kompensation i forbindelse med inkassosager.
Inkassoomkostninger – hvad er det?
Hvis en af dine kunder ikke betaler sin gæld til den rette tid, skal du påbegynde rykkerproceduren. Starter du ikke denne procedure, er der stor risiko for, at du ikke få dine penge tilbage. Som nævnt, skal du bruge mange ressourcer, når en kunde ikke betaler sine fakturaer til dig inden for den fastsatte betalingsfrist. Du skal bruge ressourcer på at få pengene inddrevet – det gælder både ressourcer i form af tid og omkostninger. Dog er det muligt at få kompensation for de brugte ressourcer. Kompensationen kaldes ’inkassoomkostninger’, og de pålægges debitoren. Inkassoomkostninger findes i forskellige former og er alle lovbestemte. Det vil sige, at det ikke er dig, der bestemmer, hvor mange omkostninger debitoren skal kompensere for.
Hvornår kan debitoren pålægges inkassoomkostninger?
Debitoren kan pålægges inkassoomkostninger og dermed kompensere for dine brugte ressourcer, hvis du selv har overholdt jeres indgåede aftale. Har du og din kunde indgået en købsaftale, hvor du ikke selv har overholdt ét eller flere forhold, kan du således ikke få kompensation. Du kan først få kompensationen udbetalt, når gældsbeløbet bliver betalt. Det betyder, at inkassoomkostningerne er et beløb, som ligger udover det konkrete gældsbeløb. Når der pålægges inkassoomkostninger, skal skyldneren med andre ord betale mere, end hvad gælden forlyder.
Hvilke typer inkassoomkostninger findes der?
Mangler du at modtage penge fra en kunde, og står du overfor en inkassosag? I så fald skal du være opmærksom på, at der findes flere typer inkassoomkostninger, som fungerer som kompensation for dit ressourceforbrug.
- Du kan sende et rykkergebyr på maksimalt 100 kroner. Endvidere må du højest sende tre rykkerbreve. Herved kan du modtage 100 x 3 = 300 kroner.
- En procesrente eller morarente skal ikke aftales med debitoren. Det er derfor en rente, du kan pålægge debitoren fra forfaldsdagen, til gælden bliver betalt.
- Er din debitor en anden virksomhed og ikke en privatkunde, kan du få et kompensationsgebyr.
- Du kan få udenretlige inkassoomkostninger, som blandt andet dækker advokatens oprettelse af inkassosagen og administration af betalingsordning for debitoren.
- Rimelige omkostninger dækker blandt andet et salær, når du møder op i retten, og retsafgift.
Virker det forvirrende og uoverskueligt at varetage dette arbejde på egen hånd? Så er det en fordel at outsource arbejdsopgaven til en professionel, således du får inddrevet alle de penge, du har krav på. Du kan vælge at få hjælp fra en advokatinkasso eller et inkassobureau. Uanset hvad du vælger, er du garanteret professionel hjælp, der har erfaring og kender lovgivningen ned til de mindste detaljer.

Skriv et svar