Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til.
Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de hjemmesider, der linkes til.
Når du først er blevet iværksætter, og der kommer gang i hjulene i din virksomhed, vil det gå op for dig, at du har behov for at få lavet et kontor. Det kan nemlig være svært at koncentrere sig, hvis dit kontor er blevet en fast del af stuen. For hvornår er du så på arbejde? Og hvornår har du fri? Dette kan jeg hjælpe dig med at få ordnet, så du kan få skabt en vigtig balance mellem din virksomhed og din fritid – selvom at vi som iværksættere helst tager vores virksomhed med ind i vores fritid.
Et kontor i hjemmet
Mange iværksættere starter med at have deres kontor derhjemme, men et godt råd er at rykke kontoret ind i et rum, hvor du kan samle tankerne fra hverdagens strabadser og fokusere på din virksomhed. Vælg derfor et rum, hvor døren kan lukkes, og du har mulighed for at arbejde i ordentligt lys.
Dagslys og arbejdslys er noget af det allervigtigste, og har du endnu ikke dagslyset, kan du overveje at lave lidt om i rummet. Et nyt og større vindue kan give dig nogle bedre arbejdsforhold. Du kan udskifte vinduet med en vakuumsløfter til glas, hvorefter du kan få udvidet rammen og indsætte en ny rude. På den måde får du mere dagslys ind ad vinduet, og det vil gøre arbejdsdagen lettere.
Du skal derfor ikke vælge hjemmekontoret fra, hvis du ikke lige har det perfekte rum, da det nemt og hurtigt kan laves, så du får det perfekte kontor med lækkert lys.
Et kontor væk fra hjemmet
Du kan også vælge at finde et kontor, der ligger ude i byen eller i nærheden af din produktion eller dine samarbejdspartnere. Dette kan være logistisk smart, når du tænker på din virksomhed, idet du hele tiden vil være i nærheden, når du er på arbejde. Hvis du er en af de personer, som ikke er god til at skelne mellem fritid og arbejde, så kan et kontor uden for hjemmet være meget fordelagtigt.
Her er det igen vigtigt, at du finder et kontor, som har kapacitet til det, du skal bruge kontoret til. Kontorets rummelighed afhænger meget af, hvilken virksomhed du driver, og om det kun er et kontor til dig eller et fælles kontor til dine medarbejdere også.
Der er fordele og ulemper ved begge typer
Det er meget individuelt, hvilket kontor der er bedst for dig og din virksomhed. Derudover skal man tænke på sin familie, når man vælger, hvor kontoret skal være. Hvis du har kontoret derhjemme, vil du være hjemme det meste af tiden, men du vil ikke kunne være til stede på samme vis, som du måske førhen har været.
Hvis du derimod vælger et kontor væk fra hjemmet, vil du være mere tilstede, når du er hjemme, men måske du ender med at være mere på kontoret. Det handler derfor om at mærke efter, hvad der er bedst for dig, din virksomhed og din families rutine.
Skriv et svar