Er du iværksætter og har du samtidig også en familie derhjemme, kan det være svært af få hverdagen til at hænge sammen, med alskens gøremål.
Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til.
Vi kommer her med en række tips til hvordan du kan optimere jeres hverdag, således du og dine børn kan udnytte tiden bedre, og i sidste ende få mere tid til hinanden. Det gælder om at udnytte tiden og bruge hinanden til de lidt kedeligere gøremål, så man kan nyde hinandens selskab og lave de sjove ting sammen i stedet.
Involver børnene
Få dine børn til selv at smøre deres madpakke om morgenen. Dette sparer dig for rigtig meget tid, og kan du i stedet bruge tiden på lidt ekstra søvn, er dette sikkert tiltrængt. Hvis ikke madpakkelavningen skal foregå om morgenen, så er det også en mulighed at indføre madpakkelavning om aftenen. Når I spiser aftensmad samles I formodentligt om spisebordet i køkkenet. Her er det oplagt at få en rutine ind, om at børnene laver deres madpakke med det samme efter aftensmaden.
Vær realistisk
Start i det små, hvis I ikke er vant til at involvere børnene i madpakkelavningen. Det er altid nemmere at starte i det små, og rykke op fra 1 til 2 dage om ugen, end det er at gå fra 0 dage om ugen til 5 dage. Vær derfor realistisk når I indfører nye tiltag.
Lad børnene lave aftensmad
Find en dag hvor det er børnenes tur til at lave aftensmad. Dine børn er måske ikke vant til at lave mad, og det skal derfor være helt okay, at det er noget nemt mad børnene laver. Det kunne for eksempel være spaghetti med kødsovs, burgere, pitabrød og så videre. Nyd i stedet den ekstra tid du får til overs, når du slipper for at stå i køkkenet hver dag.
Lav en madplan
Du undgår at gå kold i at skulle finde på aftensmaden fra dag til dag når du laver en madplan. Du sparer tid, da du ikke går rundt i ring oppe i supermarkedet, uden egentlig at vide hvad du leder efter. Laver du en madplan er den fastlagt, og det er nemmere at forholde sig til hvad I skal have at spise. Står der at I skal have lasagne, så skal I have lasagne. Find en fast aften om ugen hvor du sætter en halv time af, til at lave madplanen. Skriv ned hvad I skal have at spise den kommende uge, og forsøg at lave en indkøbsliste med det samme også. Det er måske lidt tidskrævende at lave en udførlig indkøbsliste for en hel uge af gangen, hvis du ikke er vant til det. Det går dog hurtigt med at få overblikket, og efter et par gange har du bedre ved at vurdere, hvor meget eller lidt mad I skal bruge om ugen, og dermed få indkøbt de rigtige mængder.
Køb dine dagligvarer på nettet
Køb dine dagligvarer lige fra mælk og grøntsager til toiletpapir og rengøringsmiddel. Flere og flere firmaer tilbyder at du får fragtet dine dagligvareindkøb til døren, kvit og frit eller for et mindre beløb. På denne måde slipper du for selv at handle ind i et fysisk supermarked. Du sparer også tiden på transport til og fra supermarkedet, og måske endnu bedre – du slipper for at stå i kø, som der gerne er, lige der omkring fyraftenstid.
Med disse tips håber vi at det bliver muligt for dig, at få en bedre og optimeret hverdag, hvor der er en bedre balance mellem fritid og arbejde.

Skriv et svar