Det er altid vigtigt at passe på sig selv, og det er særligt vigtigt, når man har valgt en udfordrende karrierevej – eksempelvis som selvstændig. Her står man i højere grad på egne ben, og derfor er det rigtig vigtigt at være på toppen både fysisk og psykisk. Vi ser her nærmere på nogle nemme og gode metoder til at undgå stress. Vi kommer både omkring fysiske og psykiske indsatsområder, og du kan helt selv vælge, hvad du vil lade dig inspirere af.
Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til.
Dyrk motion
Noget af det allerbedste, du kan gøre for at holde stress og andre dårligdomme for døren, er at dyrke motion. Få sved på panden og pulsen op et par gange om ugen – der er både belønninger umiddelbart efter træningen, hvor adrenalinen ræser rundt i kroppen, og der er mere langsigtede fordele, som alle er værd at tælle med i regnskabet. Selve måden, hvorpå du træner, er sådan set underordnet. Om du er til lange løbeture i skoven, til hold i fitnesscenter eller til hjemmetræning, det gør ikke resultaterne hverken bedre eller værre. Vælger du hjemmetræning, giver det i mange tilfælde rigtig god mening at investere i en maskine, eksempelvis en kondicykel. På den måde har du et rigtig godt grundlag for din træning, som du kan bygge videre på med andre motionsformer.
Plej din krop og dit sind
I forlængelse af det forrige punkt ser vi her nærmere på, hvordan du nemt kan pleje både krop og sind – eksempelvis ved hjælp af yoga. Med yoga får du pulsen op og udfordrer dig selv fysisk, men det er på en anden mere rolig måde. Køb en yogamåtte i høj kvalitet, som du altid har lige ved hånden, så du kan træne lige præcis, når det passer ind i hverdagen. Der er også mange, som finder ro ved at meditere. Det er en af de ting, som ikke er for alle, men for dem, der er til det, opleves der typisk rigtig god virkning heraf.
Find tid til netop dét, du elsker
Når du har en travl hverdag, er det alfa og omega at finde tid til det, du elsker. Om det er en hobby, hygge med dine veninder eller venner, koncerter, rejser eller noget helt femte er grundlæggende underordnet. Så længe du husker at give dig tid til at lave noget andet end arbejde og pligter, er det et stort skridt på vejen mod velvære. Her kan det eksempelvis være en god idé at holde weekenderne fri af for mange planer, så du og din krop netop har mulighed for at lade op.
Spis godt
Ligesom motion er vigtigt for et generelt godt helbred, er maden det også. Maden er kroppens benzin, og jo bedre og mere varieret, den er, desto bedre kører ”motoren” – og desto mere energi er der til at klare hverdagens udfordringer.
Sørg for at spise nok og få en god blanding af protein, kulhydrat og fedt. Og sørg ikke mindst for at spise det, du har lyst til. En fedt- eller sukkerforskrækket tilgang til madindtag er ikke fordelagtig, selvom indtaget selvfølgelig skal være med måde.
Skriv et svar